The Swarm (1978)

Et frygteligt spild af talentfulde skuespillere
Procuceren og instruktøren Irwin ‘Master of Disaster’ Allen’s (The Towering Inferno, The Poseidon Adventure) tåbelige ‘formula’-katastrofefilm The Swarm er en lang (ca. 149 min.) og langtrukken affære, som nok er elendig, men desværre ikke helt så elendig, at den er morsom, selvom dialogen og skuespillet nogle gange kalder på smilebåndet. Til gengæld kan den tilbyde Michael Caine i spidsen for en typisk all-star (eller måske snarere very-old-star)-cast, men det hjælper ikke så meget, for noget tyder på, at instruktøren lod skuespillerne i stikken dengang i 1978.

Alt imens Ben Johnson og Fred MacMurray gør kur til Olivia De Havilland, og Michael Caine og Richard Widmark skændes om insektbekæmpelse, nedlægger sværme af muterede afrikanske dræberbier en militærbase, et par helikoptere, nogle mennesker på skovtur, en lille by og en skole, et passagertog og et atomkraftværk. Titusindvis af menneskeliv går tabt, inden bierne når frem til Houston, som de lægger øde …

Stort set alle filmens aldrende stjerner falder som ofre for de biernes potente, hallucinationsfremkaldende gift, deriblandt Henry Fonda, der underholder os som rullestols-immunologen Dr. Krim, der eksperimenterer sig til døde i en af filmens få gode- og aldeles vanvittige scener.

9 Responses to “The Swarm (1978)”

  1. [...] Læs here Henriks anmeldelse her… eller se traileren ved at læse hele indlægget. [...]

  2. Husker kun svagt den serie du nævner.

    Nogle gange skal barndommens serier lades i fred, så man ikke ødelægger de gode minder. Det er jo ikke alt, der holder. Selv blev jeg skuffet da jeg genså Bonanza og McCloud. Herskab og tjenestefolk og Columbo, som jeg købte sidste år, holder til gengæld, og er næsten blevet bedre med årene.

    Blob har jeg endnu ikke set, men den er formodenligt morsommere end Cincinatti Kid, der er blodig alvor om en ung pokerkomet, der vil slå den gamle mester af tronen. En fantastisk film.

  3. The Mallrat Says:

    Hey kan du huske den gamle western-serie med Kenny Rogers, der hed The Gambler?? i min naive barndomserindring husker jeg den som fantastisk underholdning, men nu hvor jeg er blevet ældre, er jeg kommet særdeles meget i tvivl…

    Jamen, Tura Satana, Haji Cat og Lori Williams var på turne, hvor de først opførte monolog til filmen, der kørte på storskærm, og dernæst skrev autografer til alle de store fans – inkl. mig selv… men det kostede selvfølgelig noget, dog kan jeg ikke lige huske hvor meget… Men Haji var sød, stadigvæk smuk og meget imødekommende… nævnte også for hende at hun var god i Motor Psycho – og hvis andet er tilfældet – så vil jeg ikke længere kaldes for filmfan… hehe…

    Jeg synes stadigvæk at den sjoveste McQueen-film jeg har set, har været The Blob…? den var skideskæg…!

  4. Nej, McQueen var stor. Har netop modtaget The Cincinatti Kid med posten. Pokerspillerens svar på The Hustler.
    Den kan anbefales.

    Men hvad lavede de Meyer-folk i Ålborg?

  5. The Mallrat Says:

    Synes også at The Towering Inferno er en glimrende film. Jeg kan endnu ikke sige at jeg har set en film med Steve McQueen som jeg ikke brød mig om…

    Remaket af Poseidon var flot lavet, men jeg synes også at den føltes meget tom og alt for effektjaget. Mindes ihvertfald at Gene Hackman var god i originalen.

    Nu har jeg lige bestilt fra Amazon, igen igen… og bl.a. bestilt en boks med 19 Russ Meyer film. Jeg har lige genset Faster Pussy, Kill! Kill! og den er jo helt igennem fantastisk!

    Jeg havde forresten den store ære at møde de tre hovedrolleindehavere til netop den film i Aalborg for ca. en 10 år siden. Haji var fantastisk! og sjovt at se dem i virkeligheden.

  6. Desværre er Swarm ikke så dårlig at den er vildt morsom lige som Ed Wood-film f.eks. er det. Allen får bare ikke meget ud af de mange klasseskuespillere.

    Købte den egentligt i håb om en film i samme klasse som Det tårnhøje helvede , og jeg håbede på, at anmelderne havde taget fejl – men det havde de så ikke. Og i tilfældet Det tårnhøje helvede er stjernerne også en hel del større.

    At give filmen 40-45 procent er nok meget rimeligt.
    Jeg skal i alle tilfælde aldrig gense den, så nu står den bare og samler støv. Det var coveret der solgte filmen i mit tilfælde.
    Og det er da meget sjovt at se Fred MacMurray som gammel. Det har nok ikke kostet så meget at hyre alle disse gamle slukkede stjerner. Og Olivia De Havilland holder sig godt.

    Men det skal retfærdighedsvis siges, at filmen da har underholdende momenter.
    Den næste katastrofe jeg køber bliver Poseidon. Jeg var ikke tilfreds med genindspilningen, så nu vil jeg have den gamle igen. Den var engang en del af min nu tabte vhs-samling.

  7. The Mallrat Says:

    Ha ha, ja WIP-film er fantastiske, jeg kan godt lide den filippinske produktion med Birte Tove i en bærende rolle. AWE har udsendt de film som hun lavede i sin tid i Filippinerne, og der er hun også med i en WIP-film.

    Det er også stærkt at tænke på at en instruktør som Jonathan Demme begyndte med WIP-film for Roger Corman, og det er godtnok milevidt til Ondskabens Øjne… men det er jo faktisk sådan at Demmes WIP-film er mere underholdende…

    Sjovt at opdage at Slim Pickens er med i filmen. Han er altid et grin værd…og det lyder jo decideret ærgeligt med Michael Caine…!

  8. Så kender du alt til ‘kvinder i fængsel’-filmene.

    Swarm er ikke en katastrofefilm, men derimod en filmkatastrofe!

    Jeg vil anbefale, du går uden om Swarm, der, selvom den på mange områder ligner de film, du nævner (all-star-cast, romantiske sidehistorier, stort, men i Swarms tilfælde, dårligt effektshow osv. osv), slet ikke kan måle sig med dem. Synes den er en dårlig krydsning mellem en 50′er monsterfilm og en 70′er katastrofe, men langt mere mere ulogisk, urimelig og tåbelig end de nævnte 70′er-klassikere. Og prouceren Allen mangler i den grad evner som personinstruktør. Nogle overspiller deres rolle og andre (Caine) går rundt med det samme ansigtsudtryk i hele filmen.

    Og så er der lange passager, der trækker ud i det uendelige.
    En film der har fortjent sin karakter på IMDb.

    Og så var den urimeligt dyr i anskaffelse.

    Og Fonda, han sidder bare i en rullestol og dør. Et frygteligt spild af store skuespillere.

  9. The Mallrat Says:

    Ganske imponerende cover til denne film. Jeg har haft meget glæde af The Towering Inferno og The Poseidon Adventure, men jeg mangler endnu at få set The Swarm.

    Synes nu altid at Henry Fonda er god, og ham kan man da ihvertfald ikke klandre for at overspille… Hans datter er nu heller ikke helt uden talent…

    Jeg har netop modtaget dokumentaren Machete Maidens Unleashed omkring den groteske fillippineske filmindustri i 70′erne og 80′erne – den glæder jeg mig nu til at få at se… den er instrueret og iscenesat af manden bag Not Quite Hollywood…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.