Den værste fra 2011 er værre end en pædofil julemand

Indtil videre årets værste filmoplevelse
Ikke meget nyt at fortælle. Der er lidt stille på filmfronten i øjeblikket, for den røde bundlinje er nået, og mit kreditkort trænger til en optankning. Fik dog lige set den usandsynligt dårlige, vildt overdrevne og aldeles frastødende canadiske exploitation Hobo with a Shotgun (2011), der efter sigende skal opleves som en grindhouse-hyldest, i hvilken vigilante-vagabonden Rutger Hauer render rundt og udsletter bad guys i verdens ondeste by, men det er et rent tilfælde, for han ville i virkeligheden hellere have haft en græsslåmaskine, så han kunne starte egen virksomhed, idet han jo indeholder andet end drabslyst og hævntørst. Og når han så ikke udsletter bad guys, hænger han ud med en lokal luder, som lånte ham en seng en nat.

En vanvittigt ond gangsterboss, hans to uduelige sønner og Rutger Hauer’s hævntørstige vagabond sørger for underholdningen, der bl.a. består af fontæner af blod og afrevne hoveder, en luder der får en sav galt i halsen, en pædofil julemand der masturberer energisk foran en flok børn, en anden flok børn der bliver flammekaster-brændt ihjel i en skolebus, korrupte politifolk der mishandler prostituerede, hospitalsansatte der bliver hængt op i loftet og kvalt af to dæmoner iført rustning (og motorcykel), en mand der bliver banket til døde med en barberbladsbelagt kølle, mens han hænger med hovedet nedad og omgivet af halvnøgne køllesvingende kvinder, hvis humør bliver markant bedre for hvert nyt slag de tildeler ham …

Plottet, hvis et sådant overhovedet eksisterer, er tyndt, og effekterne ikke alt for overbevisende, men alligevel gode nok til at give mig kvalme, karaktererne er flade, dialogen er, med et par undtagelser, tåbelig, skuespillet er elendigt, selvom Rutger da prøver, og det ultravoldelige miljø er så grotesk eller bizart, at det er vanskeligt at forholde sig til. I den virkelige verden ville alle de gode og retskafne mennesker for længst have forladt stedet for at give plads til militæret, men ikke her, for denne film er intet uden en konstant forsyning af blødende og skrigende ofre.

‘Hobo’ er ikke bare frastødende og utroværdig, den er desværre også uspændende. Jeg kedede mig i alle tilfælde gevaldigt mellem kvalmeanfaldene. Vold for voldens egen skyld, blottet for spænding, bliver sgu lidt kedeligt og meningsløst i længden, og menneskelig fornedrelse i den størrelsesorden, man bliver præsenteret for i denne film, er ærligt talt stærkt deprimerende.

Som nogen har sagt, så er det lidt som at en Robert Rodriguez-film, bare uden Rodriguez’ talent. Kort sagt noget depraveret bras, der egentligt ikke fortjener omtale. Og hvad pokker skete der lige med Rutger Hauer’s lovende karriere. Manden jeg var så forelsket i engang. Replikanten der var stærkt medvirkende til at gøre ‘Blade Runner’ til noget helt specielt?